Information om beskyttelse af personoplysninger ved indberetning af bivirkninger eller af andre hændelser relateret til et produkt tilhørende Boehringer Ingelheim Danmark A/S eller Boehringer Ingelheim Animal Health Denmark A/S. Boehringer Ingelheim Danmark A/S og Boehringer Ingelheim Animal Health Denmark A/S agerer selvstændige dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger.
Formål med indsamling af oplysninger
Tak fordi du har indberettet bivirkninger eller andre oplysninger, som er relevante i forhold til lægemiddelovervågning af et Boehringer Ingelheim-produkt, til Boehringer Ingelheim Danmark A/S eller Boehringer Ingelheim Animal Health Denmark A/S. Din indberetning er meget vigtig for folke- og dyresundheden. Vi anvender og deler kun disse oplysninger i forbindelse med lægemiddelovervågning. (Lægemiddelovervågning er opdagelse, vurdering, forståelse og forebyggelse af bivirkninger eller andre lægemiddelrelaterede problemer).
Håndtering af indberetningen (deling med Boehringer Ingelheim-selskaber og myndigheder)
Boehringer Ingelheim Danmark A/S og Boehringer Ingelheim Animal Health Denmark A/S vil dele indberetningen med Boehringer Ingelheim International GmbH hhv. Boehringer Ingelheim Vetmedica GmbH, som vedligeholder den globale lægemiddelovervågningsdatabase. Boehringer Ingelheim International GmbH og Boehringer Ingelheim Vetmedica GmbH behandler dine personoplysninger som databehandler.
Boehringer Ingelheim Danmark A/S og Boehringer Ingelheim Animal Health Denmark A/S er forpligtede til at indberette oplysninger, som er relevante i forhold til lægemiddelovervågning, til sundhedsmyndigheder over hele verden (herunder lande, som kan have en anden grad af databeskyttelse end EU). Indberetningerne indeholder oplysninger om hændelsen, men kun i begrænset omfang personoplysninger:
- For patienter indeholder indberetningen kun [alder/ fødselsdato / år], køn og initialer som opgivet, men aldrig patientens navn.
- For enkeltpersoner, der indberetter, indeholder indberetningen navn, profession (f.eks. læge, farmaceut), initialer eller adresse, e-mail og telefonnummer som opgivet. Kontaktoplysningerne er nødvendige for at kunne følge op med indberetteren for at kunne få oplysninger om bivirkningerne, som er fuldstændige og af høj kvalitet. Hvis indberetteren ikke ønsker at opgive sine kontaktoplysninger til Boehringer Ingelheim eller myndighederne, indtastes ordet “Privacy” i indberetterens navnefelt. I visse tilfælde kan der også behandles oplysninger om helbred.
Ovenstående personoplysninger behandles som følge af vores retlige forpligtese jf. artikel 6, stk. 1, litra c (almindelige personoplysninger) og artikel 9 (1) (b) (helbredsoplysninger).
Når dine oplysninger deles med andre Boehringer Ingelheim-selskaber, forretningspartnere eller tjenesteudbydere uden for EU, yder vi tilstrækkelig beskyttelse af dine personoplysninger, herunder indgåelse af databehandleraftaler og sikrer et nødvendigt overførselsgrundlag i form af Kommissionens standardvilkår.
Opbevaringsperiode
Da indberetninger om bivirkninger er vigtige af hensyn til folkesundheden, opbevares indberetningerne i mindst 10 år efter tilbagetrækning af produktet i det sidste land, hvor produktet er markedsført.
Anmodninger om oplysninger om håndteringen af dine personoplysninger
Når du anmoder om det, oplyser vi dig om, hvilke oplysninger vi har om dig og til hvilke formål. Når det er begrundet, kan du også bede om at få slettet, rettet eller begrænset behandlingen af dine personoplysninger.
Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger og til overførsel af dine personoplysninger til myndigheder uden for EU som beskrevet ovenfor, medmindre Boehringer Ingelheims interesser vejer tungere.
Hvis dine personoplysninger overføres til et land uden for EU, der ikke yder passende beskyttelse, kan du bede om en kopi af den kontrakt, som implementerer passende beskyttelse af dine personoplysninger. Du bedes sende din anmodning til:
Boehringer Ingelheim Danmark A/S eller Boehringer Ingelheim Animal Health Denmark A/S
– Databeskyttelse –
Weidekampsgade 14
DK-2300 København S
DataProtectionOfficerMIDI.AMZ@boehringer-ingelheim.com
Yderligere har du ret til at stille spørgsmål eller klage til den relevante databeskyttelsesmyndighed:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5
1300 København K
Telefon: +45 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
Erklæring om databeskyttelse pr.: 01. Jan 2020