At gøre en forskel i kliniske forsøg: engagement betyder noget

Vi samarbejder med patienter, pårørende og forsøgspersonale om at designe og gennemføre vores kliniske forsøg, så vi kan give alle en bedre oplevelse. 

Adults playing boardgame

En sygdom er ofte mere, end hvad øjet kan se. Derfor er vores kliniske forsøg designet af det udført i samarbejde med patienter, pårørende og ansatte på forsøgsstedet. Vores mål er at give den bedst mulige oplevelse til alle, der deltager i vores forsøg. 

Hos Boehringer Ingelheim ved vi, at en sygdom er mere, end hvad det blotte øje kan se.  Derfor samarbejder vi med patienter, pårørende og kliniske fagpersoner om at designe og udføre vores kliniske forsøg. Ved at få indblik i deres erfaringer og udfordringer ved at deltage i kliniske forsøg, kan vi i fællesskab skabe mere inkluderende løsninger, der kan reducere deltagernes byrder og barrierer. 

 

Patientcentrering og forsøgsstedsscentrering i kliniske forsøg går hånd i hånd 

Patienter og deres pårørende er eksperter i at leve med og håndtere de daglige udfordringer, sygdommen giver dem. Når vi direkte fra dem hører om deres erfaringer og de barrierer, de møder som deltager i kliniske forsøg, får vi nøglen til vores mål: At give en bedre oplevelse med kliniske forsøg. Desuden hjælper det os med at sikre, at vores forsøgsresultater tager højde for deres behov.  

Det er personalet på forsøgsstedet, som konkret står for den oplevelse, patienterne får, når de medvirker i kliniske forsøg. De bidrager også med vigtig indsigt, læring og erfaring. Når vi designer vores kliniske forsøg, går vi derfor tidligt og systematisk i dialog med patienter, pårørende og personale på forsøgsstedet.   

Vi lytter, samarbejder og gør det til vores højeste prioritet at finde behovstilpassede løsninger sammen. Det kan hjælpe os med at rekruttere og fastholde patienter i vores kliniske forsøg, og i sidste ende kan det fremskynde udviklingen af ny medicin. Fordi patienterne ikke kan vente, når hver eneste dag tæller. 

Op til 96% af vores forsøg er designet med viden fra vores patienter og partnere på forsøgsstedet. Det er vores urokkelige engagement i patienternes velbefindende, som driver os til altid at ville gøre det bedre.

»Boehringer er en organisation, der lytter til sine forskere og er opmærksom på deres behov. De er tilgængelige i realtid til at diskutere de problemer, der måtte opstå, og får dig næsten til at føle dig som »en del af en familie«, der arbejder for en fælles sag.« fortæller Patricia LoRusso, DO, PhD, Chief of Experimental Therapeutics hos Yale Cancer Center & Smilow Cancer Hospital.

Læs mere om, hvordan vi bringer patienter, pårørende og forsøgssteders stemmer ind i den kliniske forskning.

 

Sharon Lee

Sharon Lee, administrerende direktør for Canadian Pulmonary Fibrosis Foundation (CPFF), har i flere år været involveret i vores globale rådgivningsudvalg for lungefibrose og ekspertpanelet for globale kliniske studier. Hun er talsperson for mennesker, der lever med lungefibrose, og for deres pårørende. Sharon plejede selv sin far, som levede med lungefibrose.  

»Det er ikke kun patienten, der kommer til forsøget, men også den pårørende. Det er den person, der kører vedkommende til det kliniske forsøg, og det er den person, der støtter patienten, mens vedkommende går igennem processen,« forklarer hun.

Sharon deltog i en forsøgssimulering, der havde til formål at undersøge og forstå de barrierer, der er forbundet med at deltage i et klinisk forsøg. Det førte til ændringer af forsøgsdesignet med udgangspunkt i patientens behov og til udbetaling af godtgørelse til pårørende - hvilket gør det lettere for dem at ledsage patienter til forsøgsbesøg. 

»Det er vigtigt tidligt at række ud til patienter, pårørende og forsøgssteder, fordi det er det tidspunkt, hvor vi har fleksibiliteten til at forme forsøgsdesignet på en måde, der mindsker barrierer for at være med, og dér hvor vi kan imødekomme forskellige patienters behov«, tilføjer Kimberley Kallsen, Global Head of Patient & Site Engagement in Clinical Trials hos Boehringer Ingelheim. 

 

Mere mangfoldighed i kliniske forsøg 

Race, etnicitet, køn, alder og andre faktorer kan påvirke, hvordan folk reagerer på én og samme medicin. Mangfoldig repræsentation i kliniske forsøg kan hjælpe os med at generere mere robust data om, hvorvidt en potentiel medicin vil vise sig at være sikker og effektiv for alle, der lever med sygdommen. Historisk set har mennesker fra minoritetsgrupper og udsatte samfundsgrupper ofte været underrepræsenteret i kliniske forsøg. Vi tror på, at vi ved at engagere os tidligt i disse grupper i samfundet, kan opbygge langsigtede, pålidelige partnerskaber, som kan forbedre mangfoldighed (DEI), retfærdighed og inklusion i vores kliniske forsøg. Samtidig vil øget DEI i kliniske forsøg hjælpe os med at håndtere den stigende mangfoldighed i vores globale verden. 
Sharon Lee, som deltager i vores globale rådgivende udvalg for mangfoldighed og repræsenterer forskellige perspektiver, herunder fra oprindelige folkeslag, mener, at »vi sammen kan skabe et stærkt fællesskab af mennesker, der føler sig respekteret og hørt, og som får adgang til de behandlinger, de har brug for.«  

Læs mere om, hvordan vi fremmer DEI i kliniske forsøg.

 

Øget mangfoldighed, lighed og inklusion i kliniske forsøg 

Sharon tilføjer: »Hos CPFF gør vi meget for udsatte og minoritetsgrupper. Vi spørger dem, hvad de har brug for, hvordan vi kan støtte dem, og hvordan vi kan sikre, at de får adgang til kliniske forsøg. Når vi arbejder med oprindelige folkeslag, siger vi altid med respekt og ydmyghed, at vi er her, og at vi gerne vil samarbejde. Fortæl os, hvad I har brug for. Men vi er nødt til at starte med at opbygge tillid og empati og vide, at vi vil holde vores ord.«