Disse insekter overfører virus
Mitter, som er bittesmå insekter i myggefamilien (culicoider), er de naturlige smittebærere af bluetongue virus. De findes på alle kontinenter undtagen Antarktis. Der findes mange forskellige arter i denne myggefamilie, men færre end 20 af disse overfører bluetongue virus.
Et afgørende insekstbid
En mitte stikker ét smittet dyr og giver smitten videre til det næste. Det er sådan virus spredes. Virus kan være i værtsdyret i ugevis.
Der er 29 forskellige serotyper af bluetongue virus, som primært smitter kvæg og får. Symptomerne varierer afhængigt af virusstammen. Hos får er symptomerne mest alvorlige. I nogle tilfælde kan dødeligheden komme op mod 100 procent.
Bluetongue overføres ikke kun via insekter. Det kan også ske i andre særlige situationer. Det kan være inficerede tyre og væddere, som via deres sæd overfører virus. I nogle tilfælde kan bluetongue virus ramme et foster gennem moderkagen hos et moderfår eller en ko. Inficerede genstande, som eksempelvis operationsudstyr, sprøjter og nåle, kan også give smitten videre.
Bluetongue er en årstidsbetinget sygdom med lav forekomst vinter og forår og med stigende forekomst sommer og efterår. Danmark blev ramt af bluetongue i 2009 og senest i 2024.
Det betyder bluetongue
Listen over kliniske tegn er lang, og det er afgørende at identificere dem, inden det er for sent. Blandt de kliniske tegn er feber, bylder, sår, smerte i klovene, usædvanlig kraftig spytafsondring, åndenød, reproduktionsproblemer, næseflåd, røde slimhinder. Læber og tunge kan hæve, og det kan føre til, at tungen stikker ud af munden. Sommetider får den en blålig farve, og det er dette, som har givet sygdommen sit navn.
Virus kan vise sig ved feber, vægttab, depression, opkast, ekstrem diarré og lungebetændelse hos får. I alvorlige tilfælde læmmer moderfår misdannede lam eller aborterer.
Hos kvæg er symptomerne lig dem, der rammer får. Hos andre tamdrøvtyggere som for eksempel geder er der meget få eller ingen symptomer.
Som et resultat af bluetongue påvirkes fårenes uld. Nogle får, der kommer sig ovenpå et sygdomsforløb, har delvist eller helt tabt deres uld på grund af dermatitis.
De steder, hvor bluetongue er almindeligt kendt, er det nødvendigt at holde øje med dyrene for at afgøre, om flere af dem har de samme kliniske symptomer. Hvis det er tilfældet, kan der være tale om bluetongue virus. Næste skridt er omgående at kontakte den lokale dyrlæge for at få foretaget en laboratorietest til at af- eller bekræfte mistanken. Fortæl også myndighederne om dine antagelser og observationer. Myndighederne har brug for førstehåndskendskab til enhver indikation på virus.
Sådan forebygges og kontrolleres bluetongue virus
Der er ingen specifik behandling mod bluetongue virus. Smertelindring kan hjælpe det ramte dyr med at komme igennem den værste fase af sygdomsforløbet.
Det er afgørende at udpege, hvor smitten er konstateret, hvor udbredt den er, og hvor hyppigt mitterne kommer for så at iværksætte kontroltiltag, som for eksempel:
- Overvågning af de potentielt smittede dyr
- Identifikation af virusstammen, der er årsag til udbruddet
- Indførsel af insektbekæmpelse
- Vaccinering.