”Min sofa er min bedste ven, fordi jeg meget ofte er ramt af muskeltræthed, og så er det dér, jeg har det bedst. Heldigvis kan jeg lide at være hjemme, og jeg har et grundlæggende lyst sind og ting at tage mig til. Det er rigtig, at jeg burde prøve at bevæge mig lidt mere, men jeg gør det, jeg kan. Der er nok en lighed mellem mig og katte, for jeg er også min egen. Jeg ved, hvem jeg er, og jeg har et grundlæggende godt selvværd.
Støtte fra venner, familie – og to katte
Nanne er opvokset på Sydfyn, på den ø, hvor H.C. Andersen er født. Historien om Nanna er noget helt særligt, men ikke et eventyr. Da hun var syv år, blev hun ramt af udslet i hovedbunden, på håndfladerne og under fødderne. Hun blev kaldt en fugleunge, for hun var spinkel, var tit afkræftet og voksede ikke ret meget. Da hendes bror som barn havde fået diagnosen leddegigt, var hendes mor ekstra opmærksom på at søge læge. Det blev til mange dage, inden Nanna som 10-årig fik en diagnose. Som voksen får hun diagnosen sklerodermi - og dermed den korrekte medicinering. Sygdommen rammer bindevævet og dermed hud, blodkar, muskler og de indre organer.
I dag er Nanna 31 år og klarer sig selv. Hun får dog hjælp til rengøring og har en handicapbil.
”Nogle gange bliver jeg ramt af tristhed over, at mit energiniveau er så lavt, og at jeg er bundet til mit hjem. Som 18-årig flyttede jeg hjemmefra, og har nydt godt af støtte fra venner og familie. Men mine to katte betyder noget helt særligt for mig, ” fortæller hun.
På indersiden af hendes overarm er der en diskret tatovering. Der står “Get up and jump”. Ordene og et lille hjerte i sort blæk på huden understreger, at der er masser af viljestyrke i Nanna. Hun fik tatoveringen for tre år siden sammen med en veninde.
Er medstifter af Foreningen Kroniske Influencers
Nanna er medstifter af foreningen Kroniske Influencers, der arbejder for et socialt fællesskab for mennesker med kroniske sygdomme. Her er fokus mindre på sygdom og mere på, det der er muligt, og som bringer glæde og livskvalitet.
Arbejdet med Kroniske Influencers er i høj grad med til at holde Nanna i gang, men uden katte ville hverdagen være tom. Nanna har haft dyr omkring sig hele livet – heste, hunde og katte var en del af livet på den gård, hvor Nannas far boede. Alligevel har det altid været katte, der har været vigtigst. Over tid har Nanna haft 15 katte. I dag har hun to: Sille og Bob, som hun er utrolig glad for:
”Katte er ligesom mig. De bestemmer selv, de har et dedikeret forhold til de mennesker, der vil det dem godt, og som de kan stole på. Jeg giver mine katte tryghed og alt, hvad jeg har af kærlighed. Og jeg får så meget igen.”
Bob er min baby
Bob er en smuk hankat med hvide og grå farver og en lyserød næse. Nanna har haft ham i fem år allerede. Uanset Nannas sygdomstilstand har han altid været den samme, og ændrede sig heller ikke, da Sille kom til for ca. et halvt år siden. Begge katte er almindelige huskatte og oprindeligt fra et internat.
”Jeg så Sille første gang hos min niece, hvor hun var stille, kælen og sød. Her hos mig har hun fået lov til at udvikle sig helt frit. Hun er helt sig selv nu, for jeg giver mine katte fuldstændig frihed. Når de så opsøger mit selskab, ved jeg, at jeg betyder rigtig meget for dem. Jeg blev faktisk lidt stolt forleden dag, da jeg fandt Sille liggende i min seng. Det er undtagelsen frem for reglen,” siger Nanna.
Sådan er det ikke med Bob. Ifølge Nanna har Bob menneskeagtige træk, og han sætter tit lyd på sine aktiviteter. Nanne nyder, når han spinder, og at han er nem at kommunikere med. Der er en særlig rutine, Nanna sætter meget pris på: når Bob vil strækkes, rækker han Nanna sine poter, for så kan hun hjælpe ham med et godt stræk af rygraden.
”Jeg plejer gerne at sige, at Bob er min baby. Bob er ligesom mig en huleboer, og vi er meget tætte. Han ligger under dynen sammen med mig.”
Nanna indrømmer gerne, at hun føler sine moderinstinkter vakt gennem Bob. Bob har en hængekøje, og når Nanna står på en skammel, kan hun komme helt tæt på ham og nulre ham i nakken. Hun værdsætter dette hverdagsritual lige så meget som katten Bob, der spinder imens.
Sille elsker mad
Sille har en helt anden personlighed. Hun er en del ude, men når hun er inde, er hun meget hurtig til at opfange lyde, der minder om mad. Rasler det? Er det noget, der kan spises? Så er hun der som en mis, siger Nanna.
Sille er en betagende mørkstribet kat med korte ben og et lille hoved. På flere måder er Silles udtryk meget forskelligt fra Bobs. Hun er selskabelig og tæt på uden at være nær. Madglæden er tydelig. Nanna oplever, at Sille siger til hende: ”Du må da vide, at jeg gerne vil have mad,” når katten langsomt næsten strejfer Nannas ben.
For nylig fangede Sille en mus og slæbte den døde mus ind i lejligheden. ”Den lå ved siden af min seng”, fortæller Nanna og fortsætter:
”Jeg vidste godt, at det var Sille, der havde været på jagt, men det var helt klart Bob, der tog æren for den bagefter. Som det rovdyr han er, satte han sig demonstrativt ved siden af den. Så babyen Bob kan også være lidt barsk. Det skal han have lov til at være.”
Katte giver en bedre hverdag
”Det er meget vigtigt for mig, at min katte har det godt, og jeg arbejder hver dag på, at de stortrives. Jeg er sådan en rigtig Cat Lady. Det giver mig en god hverdagsrytme, at kattene skal fodres, nusses, og passes. Det giver liv omkring mig, som jeg trives med. De skal også til dyrlægen til check indimellem, ligesom mig, så der har vi også noget til fælles.”
Nanna Marinussen slutter med et godt råd til andre, der lever med kroniske sygdomme:
”Bare gør det. Bare anskaf dig en kat eller to, selvom du er i tvivl om det er det rigtige at gøre. Så længe du har kærlighed til katte, passer dem ordentligt og tegner en forsikring, skal det nok gå.”
Vi er meget taknemmelige for, at Nanna deler sin historie med os. Nanna er et af de 2,5 millioner mennesker verden over, der lever med sklerodermi, og nogle af symptomerne kan nemt forveksles med andre helbredsproblemer. For yderligere oplysninger om sklerodermi kan du besøge: Vi du vide mere om sklerodermi, kan du se her: www.morethanscleroderma.com/dk/